1947 – På rejse gennem et sønderbombet Europa

En del af min fars opgaver i Funki var at opsøge mulige kunder i ind og udland.

Han rejste i ind- og udland for at promovere Funkis produkter, og både min mor og jeg var ofte med som passagerer.

I 1947, kort efter krigen tog vi ned langs Europas kyst, gennem Holland, Belgien og Frankrig til den Spanske grænse.
Derefter arbejdede vi os tilbage igen, nordpå gennem det centrale Tyskland.

Der var mange områder hvor gårdene skulle genopbygges efter krigen, og med hjælpepakker som Marshallhjælpen, var der mange penge til nybyggeri og modernisering.

Dette åbnede op for nye export muligheder for Funki, og deres voksende udvalg af artikler til landbruget.

Jeg mindes tydeligt at stå i Normandiet, 2 år efter D-dags landingen foregik, og se landskabet der stadig var dækket med bombekratere.

Mens vi var der samlede jeg en støvle op, der viste sig stadig at indeholde knoglerne fra nogens fod. Støvlen med indhold blev pænt genplaceret hvor jeg havde fundet den.

Langs kysten hvor de allierede tropper gik i land, lå utallige skibsvrag. Nogle var skyllet op langs kysten, og andre stak op, længere ude til havs.

Tyskland var i 1947 vitterligt et smadret land, hvor folk boede i ruiner, kældre og skyttegrave. Især i byerne var folk meget fattige og forarmede.

For at kunne finde vej, havde min far fået fat i nogle gamle kort over Europa, der alle var fra før krigen. Disse blev flittigt brugt da vi ofte måtte ty til de små snoede grusveje for at komme frem, da motorvejens broer stadig lå bortsprængt efter krigen.

På et tidspunkt kom vi tilfældigvis igennem et område der ifølge kortet var en mindre by ved navn Bergen. Byen var dog nabo til hvor den tyske koncentrationslejer Bergen-Belsen havde ligget.

De britiske tropper havde brændt en stor del af lejren ned efter at have ryddet den. Dette gjorde de for at minimere tyfus smitten der havde slået mange (her i blandt Anne Frank) ihjel i månederne op til befrielsen.

Bergen-Belsen var et meget dystert sted, og flere steder så vi det stribede stof der havde været anvendt til fangernes dragter, dog oftest omdannet til andre formål.

Min mor ville ikke spise på de fleste af de lokale spisesteder, da hun først skulle ud i køkkenet, og synes der var for beskidt.
Derfor foregik de fleste af vores måltider i naturen ved vores bil. Min far havde fremstillet et helt lille feltkøkken i bilens bagagerum.