Op klokken 9:30 til en overskyet og blæsende dag, drager imidlertid ud for at se på Nathorst Fjeld, og finder floden vest for Nathorst Fjeld for vandfyldt til at springe over; det havde vi forudset, så vi medbragte et håndklæde. Af med tennissko og sokker, over sten i det iskolde vand og så tørre de smertende fødder, så i sokker og tennissko igen.
Ved vadestedet ligger på østsiden af elven 3 tyrekranier af betydelig størrelse, dvs de er skudt og kroppene transporteret bort. Det er ikke let at sige, om det er sket for 20 eller 40 år siden. Det ene tyrekranium har ligget på hovedet, så hornene er rådnet på toppen. De andre to har fået henholdsvist højre og venstre horn fjernet – for at lave et falsk trofæ??
Vi går rundt mod østsiden af fjeldet holdende os oppe et stykke på skråningen for at undgå sumpen i deltaet, men også her er der pletvist vådt i form af flydejord, der stammer fra en række små snefaner, der ligger under et prominent lag i fjeldet. Rundt om hjørnet, og vi udvælger os den nærmeste lokalitet med en god blotning nær toppen, den indeholder bl.a. en lille fritstående tinde.
Vi mener den den er identisk med Alfred Rosenkrantz lokalitet I, hvilket vil sige måske Nathorsts lokalitet.
Vi klatrer opad, det er en ret løs talus med sandstensbrokker, så til sidst efterlader Richard Bromley mig halvvejs oppe i en lille depression i talusen fuld af frodige pilebuske og uudsprungne Chameunion. En flok moskusokser på 4 (1 tyr, 1 gammel ko med slæbende vinterpels hængende i laser efter sig, en ung mere soigneret ko og en kalv fra sidste år) er i anmarch fra nord, og nu er vejret klaret mere op og det blæser ikke længere så bitterligt koldt. Moskus okserne når frem til en mudret strøm nord for os og tilbringer lang tid med at ligge og tygge drøv og rulle sig i mudret (er det for at slippe af med resten af vinterpelsen??)
Jeg finder omsider ud af, hvordan rygsækkens bæreremme kan flyttes nærmere hinanden oppe ved nakken, således at de holder op med at falde ud over skuldrene. Klatrer så højere op til begyndelse af profilet og møder Richard der er for nedadgående med favnen fuld af tunge sten. Han har været helt oppe på toppen af fjeldet og nydt den storslåede udsigt deroppefra. Han har også holdt øje med moskusokserne og har selvfølgelig fortrudt, at han lod kameraerne blive hjemme denne dag. Medens vi etiketerer og pakker stenene passerer moskusokseflokken forbi på meget tæt hold ca. 50 meter i en lang række. Først den smarte ko fulgt af sin kalv, så den gamle ko og til sidst tyren. Der var det perfekte fotografi af disse fabeldyr, og så var der ikke noget apparat!
Vi tager som planlagt stenene ned til den lille knude, der rager ud Nord for deltaet, og som på forhånd er udpeget som det sted “Jytte” skal samle os op den 20. Her lægger vi stenene i depot med plasticpresenninger over.
Kysten er fuld af drivtømmer – stammer fra Sibirien og træaffald fra Scoresbysund som f.ex. brudstykker af slæder og en trantønde mærket Scoresbysund. Der er også spor af menneskelig aktivitet på den lille knot som består af rød triasmergel med granit og basaltblokke.
Moskusokseben er lagt ud i et dekorativt mønster, der er en lille stenfirkant og nogle rustne dåser, og der er fodspor fra en tid hvor jorden var mere flydende end nu, der går nogle dybe gummistøvlefodspor vestpå mod deltaet, vi følger dem, kommer til sumpen inden floden vest om Nathorst. Får våde fødder i sumpen men støder undervejs på en redde af lille kjove med et æg i. Forældrene angriber os og laver megen spetakkel. Da vores fødder er våde allerede vader vi over elven uden at tage skoene af. Hjemme klokken 21:30.
Richard går efter vand, medens jeg skifter sko og sokker og får ild på primus’en. Middag, spaghetti med svinekød. Kaffe med whisky, seng klokken 24.
Moskus okser: 4
